Jeg har ingen følelse i kroppen. Jeg er fuldstændig tom indeni. Jeg kan sidde og stirre ud i luften og bare glo. Jeg viser glæde, sorg, kærlighed og medfølelse, men jeg føler absolut ingenting. Tankerne flyver rundt som forvirrede, forfrosne fugle. Jeg mangler støtte, ro og læ. Jeg trænger til at snakke med en om dén ene følelse, jeg mærker. Men det er umuligt - et løfte er et løfte & så må tomheden fortsætte. Et valg er et valg, og konsekvensen er nogle gange anderledes end først forventet.
